Kultur
Når køn ikke skal spille en rolle
Der er et professionelt marketingsbureau inde over den strategiske branding, når der skal rekrutteres nye elever til Langelands Efterskole - og det virker.
Forstander, Mikael Thagaard møder mig ude ved de meterhøje træbogstaver, der er placeret ved siden af hinanden på den skrånende græsplæne foran Langelands Efterskole. Tilsammen danner de skolens navn, så man vil kunne se det på lang afstand, og endnu bedre, understreger Mikael, så snart de er malet færdig, og det ikke kun som nu, er det første gule L, der er farvelagt. Efter et håndtryk og en lille udveksling af høflighedsfraser, tager vi de næste par skridt hen over perlegruset og op ad trapperne til skolens indgangsparti, inden vi drejer om hjørnet, ind på forkontoret, hvor ti af skolens elever, der på forhånd har meldt sig, allerede sidder klar og parat i en halvcirkel på stole og sofaer og venter.
Hjemmefra har jeg ladet mig fortælle, at efterskolen her i udkanten af Rudkøbing årligt tiltrækker et højt antal lgbtqia+-elever, og når man, som jeg, gik på efterskole i midten af 1990-erne, hvor der slet ikke var noget, der hed lgbtqia+, lyder det tillokkende at få sine forældre til at købe sig til et helt år i selskab med ligesindede. Ikke fordi, det som sådan fremgår af skolens hjemmeside, at man appellerer specifikt til denne målgruppe, men for den indviede er der alligevel et par utvetydige signaler, som i hvert fald også Vega fra 10. klasse lagde mærke til, da de i sin tid sad hjemme på værelset i København foran computeren og researchede efterskoler på TikTok.
Non-binære værelser
»Der var det der med, at man kunne vælge et non-binært værelse for eksempel«, siger de, da jeg spørger, hvad der lige præcis fik dem til at vælge LE, som skolen kaldes af eleverne. »Jeg havde selv lige fundet ud af, at jeg var non-binær, så det passede mig rigtig godt«, siger de. I løbet af skoleåret har de og deres anden værelseskammerat dog konverteret til et såkaldt ’kønsneutralt værelse’, idet den tredje non-binære elev flyttede ud i forbindelse med mindre rokade, og de to i stedet fik en dreng ind på værelset. »Men generelt går vi bare ikke særlig meget op i køn«, siger Vega, og gentager en sætning, jeg allerede her en time inde i mit besøg er stødt på en del gange.
Mikael repeterer det, da jeg er på vej over til fællessalen i den stjerneformede tilbygning lidt væk fra hovedbygningen, hvor jeg har aftalt at sætte kameraet op, så eleverne to og to kan komme forbi til et lille interview inden og efter frokostpausen. »Vi går ikke særlig meget op i køn«, siger han lidt en passant i forbindelse med en fortælling om den mindre mediestorm, skolen havnede i, da man tilbage i 2021 lancerede gratis menstruationsprodukter til ’menstruerende’, og altså ikke til ’piger’, hvilket åbenbart faldt nogen for brystet og skabte en del røre på de sociale medier.
En skarp profil
Til gengæld går Mikael tydeligvis op i at tiltrække, blandt andre, målgruppen af lgbtqia+-elever. For som han siger, da vi træder ind i det store, lyse træbeklædte rum med gulv-til-loft-vinduer ud til haven, »Vi havde lige besøg af marketingsbureauet i går for at blive helt skarpe på vores profil, og i den forbindelse«, fortsætter han, »giver det jo også rigtig god mening at invitere sådan nogle som jeres magasin ind«. Jeg rømmer mig indvendigt og overvejer, om jeg skal afstemme forventninger med ham omkring min villighed til at agere gratis reklamesøjle for hans efterskole, men tager mig i det og aftaler i stedet, at vi kan mødes på hans kontor efter frokostpausen og tale videre, når vi har haft lejlighed til at møde lidt flere af eleverne.
Ikke at samtalerne med dem ligefrem giver anledning til at anlægge en kritisk vinkel, tænker jeg ved mig selv på vej over i hovedbygningen nogle timer senere, eftersom de ti elever uden undtagelse roser stedet til skyerne og tilsyneladende aldrig har haft det bedre noget sted i hele deres 15-16-årige liv. Med mindre, tænker jeg, at de da er blevet instrueret af Mikael og hans marketingsbureau til at tegne et helt og aldeles rosenrødt billede af deres efterskoleophold, hvilket alligevel forekommer mig en anelse usandsynligt.
Elev på et spektrum
Cirka halvdelen af eleverne på hver årgang befinder sig et sted på lgbtqia+-spektret, fortæller Mikael, hvilket må siges at overgå de fleste andre institutioners repræsentation af samme spektrum med adskillige procentpoint. Men selvom det er en fordeling af elever, som er relativ ny, så lægger det ifølge ham helt i forlængelse af skolens historie, som blandt andet»var én af de mest fremmelige skoler, når det kom til elevdemokrati, da skolen startede i 1974«, som han siger. »Så selvom der ikke var nogen, der talte om lgbtqia+-dengang, så tror jeg alligevel, det var dér, spiren til det hele blev lagt«, siger han og afslutter sætningen, »at vores arbejde springer ud af en nysgerrighed på livet og på, hvad der rører sig i samfundet«.
De må gnide sig i hænderne inde på marketingsbureauet, kan jeg ikke lade være med at tænke, når de hører Mikael fortælle ’virksomhedens historie’ på den her måde. Jeg skal i hvert fald være på dupperne for at bryde ind i vejrtrækningspauserne med et spørgsmål, når han først går i gang med at tale om skolens ’værdigrundlag’ og ’kerneværdier’, eller om skolens slogan for eksempel, som de lige, fortæller han, i samarbejde med bureauet går jeg ud fra, har ændret fra ‘Øje for den du er’ til ’Sammen finder vi os selv.’ Det står på skolens brochurer og på siden af skolens minibus, som holdt ude på perlegruset, da jeg var på vej ind på Mikaels kontor tidligere, og ifølge ham afspejler det i langt højere grad, »den historie skolen gerne vil fortælle«, som han formulerer det, »og som vi helt sikkert har skruet op for de seneste år – og sat det ind i sådan en dannelsesmæssig ramme«, supplerer han. »For det handler jo også om dannelse«, siger han og refererer, antager jeg, til skolens åbenhed over for elever på lgbtqia+-spektret, »hvordan vi dannes som mennesker – også når det kommer til køn og identitet, ikke?«
Opdaterede efterskolelærere
Lærerkollegiet afspejler ikke elevsammensætningen, indrømmer Mikael lidt vævende, da jeg forhører mig, så hvordan forholder skolen sig til den uoverensstemmelse, om man så må sige, spørger jeg ham. »Vi fodrer hinanden med artikler, og vi diskuterer det med eleverne og på lærermøderne«, siger han, »- og så har vi for eksempel Sex og Samfund inde i starten af skoleåret for at italesætte og rammesætte lige præcis de her ting.«
Efter alt at dømme er det lykkedes Mikael og hans kolleger at opdatere deres viden på området og ramme deres målgruppe. Men hvis de skal fortsætte med at kunne tiltrække et stigende antal elever de næste år, hvor de helt små ungdomsårgange kommer i efterskolealderen, og hvor man samtidig fra regeringens side har valgt at sløjfe 10. klasse fra 2030, kan de ikke hvile på laurbærrene på Langeland, og det er Mikael helt bevidst om. »Det er en udfordring, men jeg er fortrøstningsfuld på skolens og på de unges vegne«, siger han, og underbygger sin tese: »De fleste af de unge kommer her, fordi de selv finder os. For manges vedkommende er det jo forældrene, der vælger efterskole for børnene, men jeg tror, at vores historie om det her er så stærk, at det rygtes direkte ind i de kredse, hvor vi gerne vil tiltrække elever.«
Livet uden for boblen
Efter mødet med de af skolens elever på årgang 24/25, der har sagt ja til at tale med mig i dag, lyder det da heller ikke som om, nogen af dem har fortrudt deres valg den mindste smule.
»Jeg prøver bare på ikke at tænke over, at det slutter til sommer«, siger Mascha, da vi sidder ovre i fællesrummet sammen med hende og hendes kammerat, Pil, og jeg spørger til, hvad der skal ske i deres liv, når efterskoleåret engang er forbi. Hun ryster lidt på hovedet, som for at verfe tanken væk. Pil smiler og supplerer: »Nu har vi i hvert fald mødt alle mulige, som er en del af det her miljø, og de kender jo også alle mulige og har venner, der tænker på samme måde.« Hun retter lidt på sit lange, mørke hår og fortsætter »- Så jeg tænker, at det giver én styrke til at komme ud på den anden side, også selvom det ikke nødvendigvis er sådan en lille tryg boble ligesom skolen her.«