Kommentar
Skal turen gå til Budapest?
Den 23. oktober 1956 gik tusinder af ungarere på gaden for at protestere mod Sovjetunionens undertrykkelse. Opstanden blev knust, da tanks rullede ind i Budapests gader den 4. november samme år. Danmark tog derefter imod ungarske flygtninge med åbne arme.
Nu er spørgsmålet, om der igen vil komme tumult i Budapests gader. Om det denne gang vil være folk fra Danmark og resten af Europa, der – modsat i 1956 – drager mod Budapest i håbet om at forhindre det. Og om det vil nytte noget. Eller om man vil løbe direkte ind i lige så åbne arme som i 1956 – men denne gang Viktor Orbáns.
Forbudt at deltage i Budapest Pride
Tidligere i år forbød et flertal i det ungarske parlament, med premierminister Viktor Orbán og hans højrenationale parti Fidesz i spidsen, at Budapest Pride kan gennemføre sin parade. Forbuddet bygger på Ungarns såkaldte anti-LGBT-propaganda lov fra 2021. Men nu skal blandt andet ny teknologi inden for ansigtsgenkendelse tages i brug for at finde og straffe de, som omgås forbuddet om at deltage i Priden.
Svaret fra Budapest Pride, der står til afholdelse den 28. juni, er klart: Vi eksisterer og vi er en del af Ungarn. Dette er ikke kun et angreb på LGBTQ-personer men på ytringsfriheden, retten til forsamling og demokratiet, lyder det. Arrangørerne bag paraden opfordrer aktivister, organisationer, politikere og LGBTQ-personer fra Europa til at komme til Budapest og bakke paraden op. Og i det hele taget handle.
I foråret var der en demonstration foran den ungarske ambassade nord for København med deltagelse af en række danske politikere, LGBT+-Danmark og en række ungarere. Jeg var der også, og det føltes rigtigt.
Dilemmaerne som Orbán udnytter
Der rejser sig dog en række dilemmaer, når den gode mavefornemmelse har lagt sig. For på den ene side skal man som en grundregel altid lægge øret til jorden og lytte til, hvad lokale LGBTQ-aktivister vurderer.
Denne tilgang finder opbakning hos LGBT+-Danmark. I det her tilfælde er der et klart ønske fra lokale organisationer og aktivister om international opmærksomhed. Det skal der lyttes til, er budskabet.
Arrangørerne i Budapest har uden tvivl brugt mange vågne timer på at overveje, hvordan de skal forholde sig til forbuddet, til konsekvenserne – også repressalier for dem som enkeltpersoner – og hvordan den bedste modstrategi til Orbáns forbud støbes.
På den anden side, så er der det med Orbáns åbne arme. Drager man til Budapest, risikerer man at blive en brik i hans strategiske spil, hvor netop LGBTQ-spørgsmål – og europæisk opmærksomhed – er en slagmark han hellere end gerne begiver sig ud på.
Falsk modsætningsforhold om værdier
Ane Sommer er bestyrelsesforperson for organisationen Reclaim, der beskæftiger sig med rettigheder og demokrati. Den har tætte kontakter til LGBTQ- og demokratiforkæmpere on the ground. Hun mener, man ikke skal købe ind på Orbáns præmis om, at der er et modsætningsforhold mellem ungarske værdier og grundlæggende rettigheder. Det tjener kun til at retfærdiggøre angreb på Ungarns LGBTQ+ miljø og på demokratiske friheder og menneskerettighederne helt generelt.
Men inden vi kommer til nutiden, så lad os se på baggrunden for, hvordan LGBTQ-spørgsmål er blevet en dilemmafyldt slagmark i Østeuropa.
Prides og LGBTQ-spørgsmål i Østeuropa
I 2009 var der pride i Letlands hovedstad Riga. Massevis af moddemonstranter var dukket op med skilte, der blandt andet udtrykte håb om, at paradens deltagere ville dø af AIDS og der blev kastet med menneskelort mod paraden. En kvinde med et stort kors lagde sig på ruten og forsøgte at blokere paraden og familier havde taget deres børn med for at råbe homofobiske slagord.
Med i paraden i Riga var også en række danske og europæiske politikere samt NGO’ere, som fx Amnesty International. Jeg var der også og dækkede det for Dagbladet Information. Og snakkede man som jeg med moddemonstranterne og forbipasserende var en ting gennemgående: En LGBTQ-parade blev opfattet som vestlig dekadence og forfald og som værende ude af trit med nationale værdier og moral.
Det at så mange (vest)europæere var til stede for at støtte priden forstærkede kun den holdning. ”De skal ikke komme og missionere her. Vi tager heller ikke til Danmark og fortæller, hvordan I skal leve”, som en kvinde i 30’erne fortalte mig.
Opmærksomhed kan styrke LGBTQ-modstand
I dag er priden i Riga en forholdsvis rolig begivenhed. Så strategien fra arrangørernes side, som minder om Budapest Prides, nemlig at få så mange udenlandske politikere, organisationer og aktivister med, virkede måske i det lange løb. Men den var også med til at styrke de anti-LGBTQ kræfter, der fandtes og stadig findes, og den gav point til de politikere og meningsdannere, som kunne tale om vestlig indblanding i Letlands moralske nationale selvbestemmelse.
Siden er samme slagmark rullet ud i lande som Polen, der indtil det seneste regeringsskifte ligefrem havde såkaldte LGBTQ-fri zoner. Også i Serbien og en lang række andre østeuropæiske lande har billedet gentaget sig i forskellige grader og variationer. Uden at drage forenklede konklusioner på tværs af tidsperioder og landegrænser, så er det ikke uden risiko for bagslag at komme dragende vest- og nordfra med EU- eller regnbueflaget i håndbagagen.
Orbán vil uden tvivl trække på historien og bruge et indtog af vesteuropæiske aktivister eller reaktioner fra politikere og organisationer til at fastslå, at det netop viser, at LGBTQ-rettigheder, hører vesten til. Han vil fremføre, at LGBTQ-personer kan knyttes til moralsk forfald, omvending af børn til sodomi og det, der er værre. Og at der er tale om udefrakommende aktørers værk. Noget der vækker genklang i store dele af hans vælgerbase. Der er rørte vande at fiske i. Præcis som i Riga.
Hvad kan og skal EU gøre?
Jeg spørger min underviser i international politik fra den gang jeg læste statskundskab, som i mellemtiden er blevet professor i EU-forhold, Marlene Wind, hvad der er på spil. Gør EU nok?
På den ene side, mener Marlene Wind, at EU reagerer håndfast på direkte traktatbrud, hvilket et forbud mod forsamlinger samt krænkelse af EU’s grundlæggende værdier er. Der er altså en grænse selv for Orbán.
Ane Sommer uddyber, at lige nu kører en sag ved EU-domstolen, hvor EU-Kommissionen, 16 medlemslande og Europa-Parlamentet sammen udfordrer Ungarns anti-LGBT-propaganda lov fra 2021, som forbuddet mod Priden hviler på. Den er ikke blot diskriminerende, men også i strid med EU grundlæggende værdier, artikel 2 i EU-traktaten.
På den anden side er der en grænse for, hvad EU kan og vil gøre.
Man kan ikke bare smide et land ud af EU
Det vil kræve en helt ny traktat for eksempel at smide et land ud, understreger Marlene Wind. Og en ny traktat kan kun vedtages, hvis alle lande i EU er enige – og Orbán vil næppe stemme sig selv ud. Man kan fratage stemmeret i EU eller midler til Ungarn. Økonomisk støtte er tidligere blevet tilbageholdt, men selv der vil EU være varsomme.
Nok er Orbán en torn i øjet. Men de tæt på halvdelen af ungarere, som faktisk støtter EU-medlemskabet og de rettigheder og pligter der følger med, vil man være bekymrede for at skubbe fra sig, understreger Marlene Wind. I Polen har man som sagt set, at et regeringsskifte førte til både bedre LGBTQ-forhold. Så det gælder om ikke at smide al håb over bord – og om ikke at vende ungareres hoveder yderligere mod øst og Putin.
Danmark for bordenden i EU
Til efteråret har Danmark formandskabet for EU, og hos LGBT+-Danmark har man en klar forventning om, at Danmark råber op under formandskabet. Regeringen har i et læserbrev i maj lovet, at LGBTQ- personers rettigheder og lige muligheder vil være en ”central prioritet” under formandskabet. Så det ville da klinge enormt hult, hvis ikke man tager fat på udviklingen i Ungarn, mener man hos den danske interesseorganisation, siger kommunikationschef Uffe Paulsen.
Ane Sommer deler den holdning. Danmark er et af de lande, der er gået forrest i opbakningen i sager ved EU Domstolen om LGBTQ-rettigheder og brud på andre af EU’s grundlæggende værdier. Det bør vi blive ved med og bruge formandskabet aktivt til.
Danmark bør i det hele taget sætte sig i spidsen for at sikre en konsekvent politik. Der er sket ret meget over for Ungarn. Og meget lidt om noget i respons på lignende lovgivning og diskrimination i andre EU-lande. Hvis vi tillader dobbeltstandarder, sender vi et vagt signal – både til partier og regeringer i EU, der flirter med lignende lovgivning. Og til de udenfor EU, der bruger had mod LGBTQ-miljøet til at skabe splittelse og demokratisk tumult i Europa, mener Ane Sommer.
Fingrene skal ikke kun peges mod øst
Angreb på LGBTQ-miljøet, som er blevet vældigt populært blandt Europas – og resten af verdens autokrater – er en del af en russisk inspireret autokratisk redskabskasse, forklarer Ane Sommer. Men den redskabskasse åbnes nu mere og mere – også mod vest.
Man skaber had mod LGBTQ-miljøet som en slags afledningsmanøvre og for at få en undskyldning for at vedtage antidemokratiske reformer. Lovgivning, der ligner Ungarns anti-LGBT propaganda lov, er nu vedtaget i Bulgarien. Og på tapetet i Slovakiet. I Italien går det også tilbage, så det er ikke kun en østeuropæisk tendens.
Ane Sommer tilføjer, at bølgen af anti-LGBTQ-lovgivning sker med aktiv opbakning fra Moskva, hvor Putin bruger LGBTQ-dagsordenen til at skabe splittelse og anti-demokratisk tumult i Europa. Trump er nu med på samme vognen. Og sociale medieplatforme med ringere indholdsmoderation og faktatjek vil kun gøre arbejdet nemmere.
Så skal turen gå til Budapest Pride i år?
Der er argumenter i vægtskålen både for og imod. Skal man leve med at bidrage til, at Orbán på den korte bane kan får LGBTQ-hadet til at flamme op, da det på sigt kan være med til at ændre Europa i en bedre retning? Kampen er i gang, men er hverken tabt eller vundet på den længere bane. Og samtidigt kan kamppladsen i stigende grad ikke isoleres til Østeuropa.
Som en servicemeddelelse kan oplyses, at bliver man som EU-borger stoppet som en del af paraden, vil man ikke blive straffet med fængsel eller tilbageholdelse men højest få en bødestraf.
Det er basale og universelle rettigheder måske værd.
Sune Knudsen er journalist. Han har skrevet og bidraget til flere bøger, artikler og klummer om LGBTQ-spørgsmål i Danmark og udlandet.