Kommentar
Summer of love
Denne sommer fik en undersøgelse om homofobi slået hul i den selvforståelse, der ellers har slået rod i det danske samfund: nemlig at der ikke findes homofobi her til lands. Det faldt på et tørt sted.
Der findes næppe noget, der ved første øjekast lyder mere usexet end Statens Serum Institut. Alligevel vil jeg mene, at de i år forvandlede en ellers gennemsnitlig sommer til en “summer of love”.
Instituttets såkaldte Sexus-undersøgelse viste, at over 20 procent af danske borgere mellem 15 og 89 år mener, at sex mellem personer af samme køn er moralsk uacceptabelt. Hvad har det så med en “summer of love” at gøre? Det virker jo temmelig nedslående.
Jo, pointen er, at vi med undersøgelsen endegyldigt fik slået hul i en myte, der har floreret i årevis – nemlig at der i vores såkaldt frisindede land ikke findes homofobi af nævneværdig karakter. At det er noget, der kun hører til i Uganda, USA eller andre steder. Nej. Det findes her.
Og undersøgelsen udløste en meget bred debat om homofobi, LGBT-personers situation, synet på seksualitet, sex og meget mere, vi ikke har set længe. En myriade af stemmer og holdninger piblede frem – i alt fra debatprogrammer til kronikker og læserbreve fra hele landet.
Lige fra LGBT-personer, der selv har oplevet homofobi i hverdagen, til Indre Mission, der måtte forklare deres syn på seksualitet. Politikere kom på banen, ogn debat om løsninger, facetter og et par vildskud foldede sig ud. Men vigtigst: homofobien – og dens modsætning, kærligheden – kom på dagsordenen.
Når jeg her et par måneder senere bladrer stakken af læserbreve igennem, strømmer de mange stemmer ud. Jeg kan ikke huske, hvornår bunken sidst har haft en sådan størrelse, når det gælder homofobi eller LGBT-personers forhold.
Og måske er det her, forbindelsen til den oprindelige Summer of Love i San Francisco i 1967 melder sig: dengang var det ungdommen, musikken og kærligheden, der udfordrede gamle normer og satte en ny dagsorden. I dag er det måske statistikker, debatindlæg og erfaringer fra hverdagen, der kan gøre det samme. Måske mindre farverigt – men ikke mindre nødvendigt.
Er alt nu så fantastisk? Er frisindet nu etableret? Og hvad med de 20 procent – primært mænd – der giver udtryk for homofobi? Nej, vi er ikke på nogen måde i mål. Men Sexus-undersøgelsen betød, at vi i et par uger faktisk fik homofobien på dagsordenen. Den er ude af skabet. Nu gælder det om at tage handsken op. Så det ikke kun bliver en summer of love – men en fremtid med love. For alle.