Kultur
Femølejren
Femølejren
Eders udsendte, tante Mead i egen høje er vendt tilbage fra en uges antropologisk feltarbejde på Samoa aka Feministisk uge på Femø Kvindelejr og har efter mødet med de indfødte gjort en række formodentlig interessante observationer og notater, som hun håber på at forstå om nogle dage, men som hidtil mestendels fremstår som myrer i en myretue rodet rundt i af et barn med en pind, krabbefiskestang eller anden aflang genstand for at skabe forvirring i koloniens orden på det linjerede papir i notesbogen med det pastelfarvede, dyrepels-imiterende mønster på omslaget.
…
Foreløbig synes det muligt at udlede følgende indledende betragtninger om populationen på øen, der især synes optaget af hovedområder, hvis gennemgående for ikke at sige altdominerende tematiske bias synes at være de kvindelige kønsorganer også kaldet vulvaen, gina, tissekonen, tis´tøjet, kutten, kunten, fissen, fitten, fjamsen, vaginaen, missen, cunnus, dåsen, tunellen, kajakken, perlen, bamsen, slikskålen, muslingen, fisken, honningkrukken, babyfabrikken, rosenbedet, smørhulen, hindbærgrotten, fingerbøllet, fugleøjet, penalhuset, sparebøssen, haremissen – eller som sprogbrugen i regi af ugens mange workshops tilskriver – kussen.
Kussen synes uden sammenligning at være dét absolut samlende fænomen for ø-lejrens kvinder, der flere gange dagligt i tidsrummet 10-12 samt 14-16 samles i grupper af 10-30 i lejrens hvide telte beliggende på en fredet strandeng, der starter, hvor højvandslinjen om vinteren går til, og hvor plantevæksten domineres af kveller, vadegræs, strandannelgræs, strandasters, strandvejbred, jordbærkløver, engelskgræs, rød svingel, tagrør, strandkogleaks og blågrøn kogleaks for at bemale, tegne, måle ph-værdien af, trykke, tale om bese ved hjælp af spejle og spekulae, trimme og klippe den omgivende hårvækst på, undersøge mikroorganisker det indre miljø samt svamp i – og på, men ikke mindst er det indtrykket, for auditivt, visuelt og taktilt med stive fingre, ru af saltvand, opvaskevand, for nogle individers vedkommende badevand med og uden små rester af bodyscrup fremstillet af de i feltkøkkenet forhåndenværende ingredienser kaffegrums og olivenolie, der blandes i syltetøjslignende beholdere af en ceremonimester, dagligt fungerede som diskjockey i den fjerntliggende metropol, alle vil de tilsyneladende med deres index digitus forrest og fremstrakt, ikke ulig det lille filmatiserede eksterritoriale monstrum (kun lyser den lille lampe ikke her) alligevel vil de finde vej ind i, om muligt helt opsluges, omsluttes, langs fugtige slimhinder glide ind i denne den store kusses kulturhistorie og anatomi.
…
Populationen lader sig i grove træk inddele i grupper, der hver for sig bærer specifikke ydre kendetegn, hvad angår beklædning, frisure og kropsbehåring. Den største og mest indflydelsesrige udgøres af stammens yngre medlemmer, der ikke nøjagtig lader sig aldersbestemmegrundet en del kropslige vedhæng og udsmykninger i form af i sær navleringe, piercinger og tatoveringer, der forvirrer øjet i en sådan grad, at man til en præcis datering formodentlig må anvende alternative radiometriske metoder eventuelt senere tiders søaflejringer af nedfaldne ringe, afskårne dreadlocks, blå pandelokker og sorte negle, der forventes præserveret i næsten umindelige tider, på grund af det kraftige lag af fedtstof disse genstande synes indsmurt i.
Op mod 40-50% af individerne har ladet deres hår klippe i en frisure, efterladende indtrykket, at den klippede har siddet med en dyb tallerken eller evt. lav Margretheskål på hovedet under klipningen for at danne den lige kant pande- og baghår er beskåret efter, og som ikke signalerer tilhørsforhold til Fransiskaner eller Benedektiner-ordenen, men markerer, at den klippede er indlemmet i den yderste venstre fløj på det politiske spektrum, som den resterende del af kalenderåret er koncentreret og talstærkt repræsenteret i den nordvestlige del af metropolen.
En stærk markør for gruppen er den rigelige hårvækst i armhulerne, på underbenene og omkring kønnet, et vildtvoksende og mørkt buskads som i vintermånederne huser familier af gnomer, hasselmus og andet skovfolk, der søger ly for kulde og sne i de dunkle og lune duske. Gruppen kan samlet set forekomme en anelse blegere i huden end resten af kvinderne på lejren, hvilket formodentlig skyldes deres vægring mod animalsk protein, der i stedet erstattes af planter bærende en-rummede kapsler, der åbnes for at slippe frøene ud ved at sprække den op både i bug- og rygsømmen tilhørende ærteblomstfamilien Fabaceae eleer Leguminasae, som af gruppens medlemmer indkøbes allerede bælgede og emballerede i supermarkeder, helsekostforretninger eller mellemøst-inspirerede grønthandlere.
Gruppen har et frisindet forhold til seksuel aktivitet og et kollektivt credo om partnerbytte eller polyamori, på den lokale dialekt ofte kaldet [ˈɔːbnə ˈfɒːˌhʌlˀ] (åbne forhold red.), som dikterer en sand babylonisk forvirring , hvad angår alle former for seksuelle realtioner gruppens medlemmer imellem, mens der dog i realiteten ofte synes at være tale om en udbredt praksis af det, eventuelt overlappende, serielt monogami, eller rækker af uforpligtende engangsknald, som vi kender det fra de fleste andre moderne vestlige kulturer.
Det observeres, at medlemmerne fra en tidlig alder i høj detaljeringsgrad verbaliserer nær ved alt vedrørende deres seksuelle praksis, eller ønsketænkning om samme, ikke uden fornemmelse for at efterlade det indtryk hos den lyttende, at det unge menneske har et ligefremt og uforfærdet forhold til alt fra bondage, BDSM, buttplugs over blindfolds, håndjern, kæder, glidecremer (vand-såvel som silikonebaserede) til dobbeltdildoer, yoni-æg, klitorisvibratorer og strap-ons, som jævnligt indkøbes, må man forstå, for den opsparede statslige uddannelsesstøtte i den over for Grand Teatret skråtbeliggende sexlegetøjsforretning.
De hygiejnemæssige standarder er stærkt varierende inden for gruppen og bevæger sig på et næsten umærkbart kontinuum spændende fra det let nussede, uredte, søvndrunkne udtryk mod det mere svedpiblende og glinsende med noter af tobak, kaffe mørke tørrede, frugter, moden pære, sure kirsebær, sort peber, balsamico, ristede hasselnødder, bitre mandler samt elementer af af skovbund og stald, en generel krydret fornemmelse og en stram nordisk syreprofil for at ende i det decideret sundhedstruende og sæbekrævende.
En mindre gruppe som skal underkastes grundig analyse baseret på observationer såvel som på opfølgende interviews, udgøres af de hedenfarne heteroseksuelle nu homofile kvinder i fuldt flor, der viser sig at være langt de mest veludrustede udi slidstærke aflynelige Fjælræven-bukser med forstærkninger i dobbelt stof over bag og knæ, børnebærestole til trekking, pandelamper, power banks, termokrus, skiundertøj og vandrestøvler, og hvis fordums kønsdrift kun den trænede næse vil være i stand til at opsnuse, men som måske netop afslører sig i dette udstyrsstykke, denne sande opvisning af tribadisk tingel-tangel, som de er i stand til at fremtrylle af deres rygsække, telte, vandtætte pakposer etcetera?
Individerne i gruppen ses i tæt følgeskab med den indfødte måtteguffer, der i sin tid omvendte og sporede dem ind på den lysende sti mod de korte negle, den fælles undertøjsskuffe og det (mijømæssigt så vel som æstetisk betragtet) bekymredende forbrug af fyrfadlys, duftlys, bloklys, lyskæder, kulørte lamper med mere og trækker desuden efter sig en hale af fortvivlede hankønsvæsner, for indeværende siddende tilbage i parcelhuset i de administrativt indlemmede kvarterer i udkanten af metropolen trækkende sig i håret, skægget, brystbehåringen, pubeshårene, hårene på arme, ben tæer, ryg, fingre, nakke, lænd baller, spørgende sig selv: ”Hvordan er det muligt? Efter en ugen lejrtur!En skide massageworkshop! Et enkelt nattebesøg eller hvad ved jeg i denne hersens Berits telt!” (Carsten, skilt fra Anne-lise, Rødovre, august 2021). ”Som jeg forstod det, startede det med en helt uskyldig køkkentjans tirsdag eller onsdag formiddag, tror jeg , det var, hvor Inge-Lise skyndte sig at springe på den græske salat, som hun sagde, der så åbenbart skulle laves i to udgaver, én med og én uden fetaost til alle de her veganere, for det kunne ikke gå helt galt, når det bare var en salat , selvom Inge-Lise ikke var bleg for at indrømme, at nogle af retter i den kogebogsmappe var gået hen over hovedet på hende, men hun har så heller aldrig boet i kollektiv, det har ingen af os for den sags skyld, dengang det gik løs med det. I hvert fald, hun går så i gang med at skære agurker og tomater i tern, og pludselig er det, at Berit kommer hen og stiller sig ved siden af, lidt ud af det blå faktisk, eller måske nærmere sådan lidt skråt bag Inge-Lise ved køkkenbordet, og pludselig bliver Inge-Lise helt overopmærksom på sig selv, som om hun slet ikke kan slappe af, hun sagde ikke så meget om, hvad det egentlig specifikt gik på, men i hvert fald, som jeg har forstået det på hende, så er det den episode, der ligesom udløse det hele” (Karen, nabo til Inge-Lise, Rødovre, august 2019)
…
En gruppe som indtager en betydningsfuld position på øen – ikke så meget i kraft af sin talsærkhed som ved sin fysiske og mentale klare overlegenhed og rutineprægede tilgang til enhver praktisk udfordring vedrørende lejrens installationer af gaskomfurer, vandforsyning og septiktank – er den aldrende del af stammen uden hvem resten af øboerne næppe ville være sikret overlevelse.
Gruppens medlemmer synes passioneret optaget af fænomenet [ˈsdɒˀmˈsegʁεŋ] (Stormsikring, friluftlesbisk red.), betegnende den tilsyneladende konstant lurende farefor at bopladsens koloni af iglo- og villatelte ved ethvert mindre udsving på Beaufort-skalaen vil få barduner og undertelte til at rive sig løs fra skruepløkker, karabinhager, gaffatape og fastspændingsfødder og lette fra fra strandengen, hvorfra de svævende ud over de af invasive arter begroede klitter, vil sprede deres duge som vinger i vindstød af stiv til hård kuling og snart efter ses som prikker af twighlightgrå, denimblå og armygrøn i horisontlinjen, hvorfor gruppen med korte intervaller indkalder resten af ø-boerne til obligatorisk gennemgang af forholdsregler og mulige vedrørende snart sagt enhver form for storm- og brandfare.
Fra solens nedgang til tusmørkets frembrudsynes inderkredsen af gruppen dog helt at slippe kontrollen med tjanseskemaer, lasbilkørsel og indkøbslister og ses i stedet let sammenbøjede i genskæret fra solen på aftenhimlen, krydsende lejrområdet med sig bringende små gennemsigtige glasflasker og krukker med proplåg, indeholdende æsteriske olier, homøopatiske dråber, hjemmebryggede kryddersnapse, miksturer af hyrdetaske bregner, blåhat, agerpadderokke, menstruationsblod, tudseslim, snegletis, musefødder, rotteknurhår, dragekløer, spindelvæv og andet skov-skrab, som de forsøger at påtvinge de øvrige ø-boere i tilfæde af myggestik, ledsmerter, søvnbesvær, tørre slimhinder, inkontinens, forstoppelse, hovedpine etcetera. Det er ikke utænkeligt, at denne del af gruppen simpelthen overvintrer på øen, hvor de sammen med trolde og nisser ved løvfaldstide bevæger sig dybt ind i Lolland Falsters kystskove og overnatter i elverhøje, ellemoser, bivuakker og hule egetræer, hvis grene de med spejderknive står krumryggede i skovbrynet og snitter til træskeer og kosteskafter.
Der udvises blandt medlemmerne af gruppen generelt ringe grad af ironisk distance til lejrens sangskat, skriftligt overleveret af tidligere generationer af øboerne i en ringbindslignende mappe med en på forsiden duplikeret, oprindeligt håndmalet, illustration, der placerer sig et sted imellem prikkunst og akvarel, og som indeholder et tekstmateriale, der af undertegnede kommende, unge og velvillige assistent på et senere tidspunkt bør katalogiseret og arkiveres med henblik på obbevaring i lyd- og lufttætte beholdere, der om muligt skal forhindre lejrbålspoesien og rødstrømpenostalgien i at sprede sig unødigt på fastlandet uden for sommerens uger 28-32, hvor de er inddæmmet af det omgivende Smålandsfarvand og kun kan fragtes ud i forbindelse med færgefarten fra øen, som af samme grund bør overvejes kontrolleret af grænsevagter, hjemmeværnspersonel eller lignende. Det anbefales desuden eventuelt fremtidige kolleger i forbindelse med ophold på øen at med medbringe ørepropper, som særligt i overgangstilstandene umiddelbart før solnedsgang og ved månens opstigning bør anvendes til at lukke øregangene for at dæmpe lyden af guitar-akkorderne A-mol, D og C, som synes at gentage sig nærmest uendeligt, indtil ø-boernes bevidsthed tilsyneladende sættes helt eller delvist ud af kraft, og de opnår fuld og uforstyrret kontakt til deres indre, vilde og naturlige stemmer, hvis klangfarver ikke er ulig dem, der intoneres, trækker man en stakkels lille missekat i halen.
Et sælsomt biologisk fænomen viser ved nærmere eftersyn at gøre sig gældende blandt de knap så aldrende gruppemedlemmers hvalpede årsunger, der for manges vedkommende er medbragt til øen i denne de højere læreanstalters sommerferie, og som i sin tid er ynglet før Storken hin Langeben åbnede sin pengemaskine i metropolen og begyndte at suge arme homofile med formeringstrang for klingende mønt. Afkommet optræder uvist af hvilken årsag over én kam heterofilt i en grad, der ikke ses mage på øen, hvorfor også deres pudderdåser, hårbørster, pincetter, ladyshavere, exfolieringsmasker og kohl-stifter synes så unerligt fremmede og hjemløse, som de står der i toiletteltet på stålafsætningshylden blandt de billigste og mest basale af Matas-produkter og forvaskede frottéhåndklæder.