Brevkasse
Læserspørgsmål
Kære brevkasse
Min partner og jeg har altid haft lidt forskellig sexlyst, men i begyndelsen af vores forhold virkede det ikke som et stort problem. Jeg har gennem længere tid gået med til en type sex og nok også en frekvens, som jeg inderst inde ikke rigtig har haft lyst til. Jeg tror, jeg gjorde det for at være ‘nem’, for at undgå konflikter, og fordi jeg ikke ville såre min partner. Men nu er jeg kørt helt træt i det. Jeg føler mig ikke særlig autentisk og nogle gange næsten utryg, når vi har sex, nok fordi jeg i praksis overskrider mine egne grænser for at leve op til noget, jeg aldrig har sagt tydeligt fra overfor.
Det føles for sent at sige det højt. Jeg skammer mig over ikke at have været ærlig tidligere. Jeg er bange for, at min partner vil føle sig snydt eller afvist, og at de vil tænke, at deres seksuelle behov aldrig kan blive opfyldt hos mig. Jeg frygter også, at det kunne skubbe dem til at søge sex eller nærhed et andet sted, fordi jeg ikke kan ‘give’ dem det samme som før. Hvordan tager jeg hul på den her snak, uden at det bliver akavet eller fyldt med dårlig samvittighed for os begge to? Og er det overhovedet muligt at finde en løsning, når vi virker så forskellige på det her punkt — eller er vi bare på vej ud i noget, hvor én af os ender med at føle sig forkert eller utilfreds?
Mette Ewers Haahr, Overlæge på Sexologisk Klinik gennem syv år med efteruddannelse inden for psykoterapi og sexologi.
Svar fra Mette Ewers Haahr
Det giver god mening, at du er kørt træt, når du over tid har tilsidesat dine egne grænser for at passe ind i noget, der ikke helt var dig. Det er vigtigt at vide, at det ikke er forkert eller illoyalt først at opdage dine grænser tydeligt nu – mange gør det netop gennem erfaring.
Når du tager hul på samtalen, kan det hjælpe at gøre det uden for en seksuel situation og med fokus på din egen oplevelse frem for på, hvad din partner har gjort forkert. For eksempel: “Jeg er kommet til at mere med, end jeg egentlig havde lyst til, og jeg vil være glad hvis vi kunne tale lidt om hvad vi har lyst til. På den måde taler du om dit indre landskab, ikke om din partners behov som et problem.
Skam og frygt for at såre er forståelige, men ærlighed nu er mere omsorgsfuld end at fortsætte i noget, der langsomt slider dig ned. Din partner kan blive ked af det eller usikker – det kan nok ikke helt undgås – men det er stadig vigtig at tage samtalen. Tværtimod er den en mulighed for at se, om I kan finde en ny måde at være intime på, hvor I begge kan finde jeres lyst.
Cami Tved (de/dem), selvstændig praktiserende sexolog, jordemoder, og ISTDP psykoterapeut-studerende. Podcastvært på S*xterapi. Specialiseret i lgbtq+ seksualitet, reproduktion og seksuel sundhed. Underviser, forfatter og konsulent
Nogle par kan justere forventninger, finde andre former for nærhed eller bygge et nyt landskab af gensidig lyst, hvor man også finder kompromisser. Andre opdager, at forskellene er for store, og det kan være smertefuldt. Men det mest smertefulde vil være, hvis du bliver ved med at gå for meget på kompromis med, hvad du ønsker og har lyst til.
Svar fra Cami Tved
Hej du
Godt at du tager din lyst alvorligt, og ser at det skaber problemer for dig og jer, når du har sex, du ikke har lyst til. Forskel i lyst behøver ikke være et problem.
Skammen piller dig bare ned, så den skubber vi lige til side først. Ærlighed om ens følelser og behov i intime relationer er en sårbar og svær disciplin, som kræver stor selv/tillid og mod, men også at man er vant til at fylde og tage plads med sig selv, hvilket er en kunst, som de færreste kvinder og nonbinære har lært hjemmefra. Det kræver derfor både lidt kamp med ydre normer og indre usikkerheder for de fleste, og det kan være hårdt at åbne op. Det upper dog typisk både sexliv og relationer til både dig selv og andre med ca 800%.
Din partner må gerne blive frustreret over, at I har haft sex, hvor du ikke har været helt med, men de bør samtidig byde det velkomment, at du nu har fundet modet til at ændre det. Du ”skylder” ikke sex, du ”snyder” ingen, og ansvaret er ikke dit alene. Fælles sex er et fælles ansvar, men som mange andre med ”lav” lyst sammenligner du med din partners og fokuserer på deres behov og frustration. Husk at din lyst ikke er forkert. Den ér bare. Men den tænder ikke på sammenligninger, pligtsex, pres, normer og selvkritik og har nok brug for nogle andre vilkår, før du reelt ved, hvad det er for en størrelse.
Din partner kan heller ikke ”skubbes” til at søge videre, og at holde på dem gennem sex du ikke har lyst til er ikke bæredygtigt. I længden vil det undergrave både jeres forhold og din egen seksualitet – og sidstnævnte skal du leve med resten af dit liv og helst på en sjovere måde end nu. Start et sted: ”Kan vi tale om vores intimitet og sex? Jeg har brug for at viske tavlen ren og starte forfra. Det er lidt svært og sårbart for mig, at du (måske!) har mere lyst end mig, og lige nu skiller det os ad, selvom jeg gerne vil tættere på dig. Vil du være med til at se på hvordan?”
Ps: Du kan jo også vise dem det her. Og så kan jeg anbefale @bde.moves for lidt inspo