Kultur
Nordisk Folkedans
Når Nordisk Folkedans inviterer til partner- og makkerdans, skabes et inkluderende rum fyldt med musik, nærvær og fællesskab – et sted, hvor unge mødes på tværs af identiteter.
“Vi bruger ikke ‘mand’ og ‘dame’. Vi siger partner og makker”
Nordisk folkedans er måske ikke det første, man forbinder med et ungt, queer-inkluderende fællesskab. Men når Adam Laugesen og de andre frivillige i Nordisk Dans inviterer til folkedanse- workshop i Kulturhuset Vartov, fyldes rummet af mennesker, der søger både musik, nærvær og et trygt, åbent miljø.
Adam arbejder til daglig med skovlandbrug i kaffesektoren, men danser og spiller sig ind i sociale fællesskaber hver gang muligheden opstår.
”Jeg har længe lavet folkedans til julefrokoster og sociale arrangementer. Man opdager pludselig, at det måske er første gang, man holder i hånd med sin chef eller en kollega. Dansen gør noget – den skaber et fysisk nærvær og får os til at komme lidt tættere på hinanden”, siger han.
For Adam er det afgørende, at dansen foregår på en inkluderende måde.
”Vi tænker meget over sproget. I traditionel folkedans taler man ofte om “manden” og “damen”, men det bruger vi ikke. Vi siger partner, makker – ord der ikke refererer til køn. Det gør, at alle kan være med på deres egne præmisser. Det vigtigste er, at man føler sig velkommen, uanset hvem man er, og hvordan man identificerer sig.”
Også atmosfæren er bevidst designet til at være tryg og rummelig.
”Mange, der kommer her, fortæller, at det er et sted, hvor man bare kan være sig selv. Man træder ind i et rum med varme, humor og nysgerrighed. Det er meget inkluderende, og det er noget, vi arbejder med helt aktivt, siger han.
At mange af deltagerne er unge, er ikke nogen tilfældighed. Adam fortæller, at miljøet udspringer af tidligere generationer i folkemusikmiljøet, som nu har skabt rammerne for de unge, der kommer i dag. Han fremhæver også Rod og Fod-stævnerne, som finder sted i vinter- og påskeferier, hvor fællesskab, kreativitet og tryghed er centrale elementer:
”Man mødes og laver fællesdans, fællesspil, teater og egne musikarrangementer. Det er et kunstnerisk frirum, hvor alle kan byde ind. Og så fester man sammen. Det skaber nogle stærke relationer.”
Blandt deltagerne er der en tydelig oplevelse af, at arrangementet ikke bare handler om musik og dans, men om at høre til.
Signe, der har været en del af folkmusikmiljøet siden 2021, fortæller:
”Jeg var på mit første Rod-stævne i 2022, og jeg har danset lige siden. Noget af det bedste er, at det er så inkluderende. Man kan danse med hvem som helst – man behøver ikke passe ind i bestemte roller. Og så er det gratis og i København, så det er let at komme til. Jeg spiller også violin, og der er jam bagefter nede på et musiksted her i nærheden, så stemningen bliver kun endnu bedre. Man får virkelig energi af det.”
For en Jakob er fællesskabet det vigtigste.
”Det er min anden gang, og jeg bliver bare glad af at være her. Mine veninder tog mig med første gang, og det føltes virkelig trygt. Man får sagt hej til mange mennesker, og det er et sted, hvor man ikke skal spille en rolle. Det betyder meget for mig.”
Claire, der også har været med flere gange, lægger vægt på kombinationen af musik og miljø.
”Jeg kan virkelig godt lide folkemusik og danseformen, men også hele den historiske og kulturelle del. Og så elsker jeg, at her er unge mennesker – og et miljø, hvor man kan danse uden at nogen forventer, at man skal være “manden” eller “damen”. Det gør det så meget mere frit.”